Klar til skituren – sådan er du dækket

Skisæsonen er i fuld gang, og du har måske allerede planlagt en skiferie med vennerne eller familien.

Har du din rejseforsikring hos os, dækker den hvis du kommer til skade eller bliver syg på skiferien. Du skal ikke have skitillæg hos os.

Lejet skiudstyr

Der kan dog være andre forsikringer, du bør have styr på, så du ikke risikerer fx selv at skulle erstatte skiudstyr, du har lejet.

Har du din indboforsikring hos os, behøver du ikke at købe en ekstra forsikring på skisportsstedet for lejet skiudstyr. Du er allerede dækket.

Hvis du kommer til skade på skiferien

Rejser du i Europa, så husk at tage det blå EU-sygesikringskort med. Har du ikke allerede kortet, kan du bestille det via borger.dk. Bliver du syg, eller kommer du til skade under din skiferie, skal du søge læge på feriestedet. Har du brug for akut hjælp, eller skal du indlægges på hospital, kan du ringe til vores alarmcentral hele døgnet på 70 15 55 00.

Læs mere om hvordan du er dækket med Rejseforsikring Verden og bestil

Hvis du skal opereres

Du skal aldrig skal sige ja til en operation uden at have talt med vores alarmcentral først. Og husk at du kan søge om erstatning for ødelagte feriedage, når du er kommet hjem, hvis du er blevet syg eller kommet til skade og har fået skiferien ødelagt.

Fysioterapi på stedet

Vi dækker også fysioterapi, hvis du får behov for det. Mange steder i fx Frankrig overbehandler de private behandlingssteder og giver daglig fysioterapi både morgen og aften.

Er det ikke nødvendigt med så hyppig fysioterapi, får du og de medrejsende måske mere ud af ferien ved at bruge tiden i ferieboligen frem for at skulle frem og tilbage til fysioterapien. Du er altid velkommen til at få vores alarmcentrals vurdering af behovet for genoptræning i umiddelbar forlængelse af skaden.

Måske kan du få refunderet dage på liftkortet

Det er en god idé at undersøge, om du kan få refunderet ubrugte dage på dit liftkort, hvis du er kommet til skade og ikke kan udnytte alle de dage, du har betalt for. Det kan man mange steder især i Skandinavien.

I bil til skisportsstedet

Du bør undersøge, om der er specielle regler i det land, du skal til eller de lande, du kører igennem, inden du lægger ruten.  

Skal du til Frankrig, skal du have en alkotester i bilen. Du kan købe alkotestere på nettet og i mange synshaller.

I Østrig og Schweiz skal du købe en licens til at køre i landet.

Kører du i din egen bil, er det et must, at du skifter til vinterdæk, hvis du ikke allerede har gjort det. Undersøg også, om der er krav om snekæder i de lande, du besøger eller kører i gennem. Har du ikke selv snekæder, kan du leje dem. Størrelsen på snekæderne afhænger af dækkene på bilen – se bilens manual. Og husk at prøve dem hjemmefra.

Vejhjælp

Har du vejhjælp til din bil gennem os, er du dækket for fritrækning og starthjælp ved flade batterier. (Det har man ikke altid på mobilitetsordninger). Du skal kontakte Falck, hvis du har behov for hjælp. Se under Kontakt os.

Vejhjælpsforsikringen hos os dækker ikke, hvis du selv tager fat i autohjælp på feriestedet.

Hav de vigtige ting i din håndbagage og forebyg tyveri

  • Rejser du med fly, er der en risiko for, at din bagage bliver forsinket, og det er ærgerligt at gå glip af en dag på ski, fordi bagagen ikke er kommet frem. Rejseforsikringen indeholder en begrænset dækning for erstatningskøb ved bagageforsinkelse, men da skiudstyr er dyrt at købe og ikke altid kan lejes, er det en god idé at rejse i sin skijakke og pakke fx skibukser, handsker og skibriller i håndbagagen
  • Pak altid vigtig medicin i håndbagagen
  • Ski der ikke passer sammen er ikke så tyvetækkelige. Det er derfor en god idé at sætte forskellige ski sammen i forskellige stativer, når I fx skal ind og spise frokost på pisten.
  • Sørg for at ski eller snowboard og støvler er låst inde om natten

Andre gode råd på skituren

  • Løb altid med hjelm, du kan godt bruge en cykelhjelm, hvis du ikke har skihjelm, og brug evt. sikkerhedsvest, hvis du løber off piste
  • Skiløb og alkohol er et dårligt miks. Afterski er en bedre idé
  • Køb en særlig vintersolcreme, så du undgår frostskader i ansigtet.

Januar 2018

MainLayout.Basket [ ]