Coronavirus påvirker din sundhedsforsikring

Sundhedsstyrelsen har anbefalet den private sundhedssektor at lukke ned for ikke kritiske behandlinger for at minimere smitten af coronavirus, og de private hospitaler er blevet påbudt at indgå i landets corona-beredskab. Denne anbefaling støtter vi op om, både for at minimere risikoen for coronasmitte og for at sikre beredskabet i sundhedsvæsenet. 

Længere ventetider

Konsekvensen ved Sundhedsstyrelsens anbefaling er, at det i øjeblikket er vanskeligt at få adgang til behandling, medmindre det er særligt kritisk. Yderligere vil ventetiderne blive påvirket – både nu og på længere sigt. 

Hos nogle fysioterapeuter og psykologer vil det være en mulighed at modtage behandling som video- eller telefonkonsultationer. Det dækker vi naturligvis, så din behandling ikke går i stå under Corona situationen. 

Digital fysioterapi med Reach Active

Har du ondt i nakke, ryg eller lænd, så kan du få fysioterapi via appen Reach Active. Erfaringen har vist, at det er de øvelser, du laver hjemme, der har størst betydning for din genoptræning. Reach har gjort genoptræningens planen og øvelserne digitale og flyttet dialogen med fysioterapeuten fra klinik til at ske over appen. 

Med en sundhedsforsikring hos os kan du bruge Reach Active gratis.

Prøv Reach gratis – hvis du har en sundhedsforsikring hos os

Har du spørgsmål eller brug for yderligere vejledning, så ring til os på: 33 32 22 00 .

 

Marts 2020