Vi ændrer indbo- og rejseforsikringen

Har du modtaget et brev fra os, og har du spørgsmål til os, kan du måske undgå kø på telefonen ved at finde svar på dit spørgsmål nedenfor.

Indbo- og rejseforsikringen bliver dyrere
Ligesom vi i Runa Forsikring deles om overskuddet, når det går godt, så deles vi også om risikoen og regningen, når uheldet er ude.

Vi har gennem en længere periode oplevet, at udgifterne til skadeerstatninger på indbo- og rejseforsikringen stiger. Derfor er vi desværre nødt til at hæve prisen på indbo- og rejseforsikringen for alle medlemmer.

Du vil opleve prisstigningen, når du skal betale for din forsikring ved næste fornyelse. Prisstigningen skyldes især to ting:

  • Medlemmerne rejser oftere end tidligere. Det har betydet, at udgifter til især afbestillingsdækning og medicin er steget meget de senere år.
  • Der kommer hele tiden nye og dyre ting til, som indboforsikringen skal omfatte. Det gælder særligt elektronisk udstyr, og det har øget udgifterne til erstatninger.

Vilkårsændringer
Samtidig moderniserer vi vilkårene for indbo- og rejseforsikringen med både forbedringer og forringelser.

På indboforsikringen ændrer vi vilkårene, så vi blandt andet får nye muligheder for at reparere skader og ikke altid erstatte med nye ting. Vi har desuden ændret i vilkårene for bl.a. droner og visse motordrevne køretøjer, der har en maksimal hastighed på 15 km/t.

I dækningsskemaet for indboforsikringen kan du se de præcise vilkårsændringer – klik her.

På rejseforsikringen indfører vi en separat afbestillingsforsikring. Fremover vil du selv have mulighed for at vælge, om din rejseforsikring skal være med eller uden en afbestillingsforsikring. Hvis du ønsker, at din rejseforsikring skal være uden afbestilling, skal du ændre det på Mit Runa

Andre væsentlige ændringer på rejseforsikringen er:

  • Vi genindfører erstatningsrejser for rejser, der er blevet ødelagt på grund af hospitalsindlæggelse
  • Vi afgrænser adgangen til at få erstattet ødelagte feriedage til 2 sikrede og vi præciserer, hvornår man er syg nok til at få udbetalt kompensation for ødelagte feriedage
  • Vi præciserer reglerne for visse dele af afbestillingsforsikringen, så det er lettere at se, hvordan I er dækket
  • Vi tydeliggør, hvordan børn under 21 år – herunder delebørn – er dækket
  • Vi uddyber reglerne om det blå kort og medicinsk forhåndsvurdering.

I dækningsskemaet for rejseforsikringen kan du se de præcise vilkårsændringer – klik her.

I dækningsskemaet for indboforsikringen kan du se de præcise vilkårsændringer - Klik her

Se nye vilkår for indboforsikringen

Se nye vilkår for Rejseforsikring Verden

Spørgsmål og svar

Hvorfor deler I overskud i form af anciennitetsrabat, når I samtidig hæver prisen på min indbo/rejseforsikring?

Når vi deler vores overskud i form af anciennitetsrabatten sker det på baggrund af vores samlede årsresultat. Vi deler overskud fra forsikringsdriften, men også fra vores investeringer, hvilket er helt unikt for os. Det er i høj grad på baggrund af investeringsresultatet for 2016, at vi kan betale et stort beløb tilbage til medlemmerne, og i mindre grad på baggrund af forsikringsdriften.

I Lærerstandens Brandforsikring har vi forsikringer i et fællesskab. Vores forsikringer er først og fremmest til, når skaden er sket, og vores medlemmer har brug for økonomisk hjælp. Derfor har vi i Lærerstandens Brandforsikring fokus på at betale høje skadeerstatninger til medlemmerne. Men vi skal også sikre, at der er en balance mellem indbetalinger og udbetalinger.

På indbo- og rejseforsikringerne har der lige nu været behov for at justere forsikringerne for at sikre den balance. Vi har vurderet, at det var bedst at sætte prisen lidt op i stedet for at forringe forsikringerne væsentligt. I andre tilfælde hvor vi ser et stort overskud på enkelte forsikringsprodukter, sætter vi faktisk prisen ned for de medlemmer, der har forsikringen. Det gjorde sig fx gældende i 2016, hvor vi satte prisen ned på bilforsikringen.

Pengene skal altid arbejde til fordel for medlemmerne i Lærerstandens Brandforsikring i så høj grad som muligt. Men risikoen og regningen bliver vores medlemmer også nødt til at dele, når det er nødvendigt.

Hvornår ændres min forsikring, så prisen stiger og dækningerne er ændret?

Ændringerne på dine forsikringer sker næste gang, dine forsikringer skal fornyes. Forsikringerne fornyes én gang om året, og tidspunktet kaldes også ”hovedforfald”. Indtil fornyelsen er sket, dækker din forsikring efter de gamle vilkår.

Vi sender et brev til dig op til 3 måneder før din fornyelse. Hvis du vil se, hvornår din forsikring skal fornyes – har hovedforfald – kan du se det på Mit Runa.

Hvorfor ændrer I en rejseforsikring lige op til sommerferien?

Når vi varsler en ændring, skal vi varsle til fornyelsen. Hvis din fornyelse ligger omkring en ferieperiode, kan det derfor være nødvendigt at gennemføre ændringerne i en ferie.


Hvordan dækker min rejseforsikring her til sommer?

Din forsikring gælder på de gamle vilkår inkl. afbestillingsforsikring, indtil datoen for, hvornår din forsikring fornyes. Du kan se din fornyelsesdato i det brev, som vi har sendt til dig eller på Mit Runa.

Du har afbestillingsforsikring som nu, medmindre du selv aktivt fravælger det.

Fravælger du afbestillingsforsikring i forbindelse med at din forsikring fornys ved varslingen, har du kun afbestillingsdækning for rejser bestilt indtil fornyelsen.



Gælder afbestillingsforsikringen hele året og hele verden lige som rejseforsikringen?

Ja, afbestillingsforsikringen gælder fremover for rejser, hvor afbestillingsforsikringen var købt, da rejsen blev bestilt, og hvor du stadig har afbestillingsforsikringen, når du skal afbestille.

Afbestillingsforsikringen gælder for rejser, der er omfattet af rejseforsikringen, det vil sige private ferierejser af op til 60 dages varighed i hele verden.


Hvad kommer afbestillingsforsikringen til at koste?

Afbestillingsforsikringen kommer til at koste ca. 300 kr.

Kan jeg vælge afbestillingsforsikringen fra?

Vi anbefaler altid, at du har afbestillingsforsikring på din rejseforsikring. Men du kan fremover vælge den fra, hvis du ikke har brug for den. Du fravælger din afbestillingsforsikring på Mit Runa.

Hvis du fravælger afbestillingsforsikring i forbindelse med, at din forsikring fornys ved varslingen, har du kun afbestillingsdækning for rejser bestilt indtil fornyelsen.



Kan jeg vælge afbestillingsforsikring uden rejseforsikring?

Du skal have en rejseforsikring for at kunne købe afbestillingsforsikringen.

Får jeg som studerende også rabat på afbestillingsforsikringen?

Ja, det gør du. Rabatten er 50 % i forhold til den normale pris. Ligesom det gælder for indboforsikringen. På ulykkesforsikringen sparer du 25 %.

Hvorfor oplever I stigende skadeudgifterne på indboforsikringen?

Det skyldes flere ting, men en af de væsentligste årsager er, at antallet af elektroniske devices i hustandende er steget markant. Folk har flere telefoner, iPads, computere osv. Og nye elektroniske ting kommer hele tiden til, og det vil sige, at indboforsikringen skal kunne rumme at dække flere – og ofte også meget dyre ting – end tidligere.

Hvad betyder det, at vilkårene for indboforsikringen giver nye muligheder for at erstatte ødelagte genstande med brugt eller reparation?

Vi ændrer vores erstatningsprincipper, så vi får mulighed for i højere grad, at erstatte ødelagte genstande med brugte eller få dem repareret. Vi erstatter på en måde, så du stilles som før skaden.


Vilkårene for indboforsikringen er ændret, så de omfatter private droner med en vægt på op til 250 g. (ansvar) og op til 7 kg. (tyveri mv.) Hvordan er mine andre droner dækket?

Hvis du har en drone med en vægt på over 250 g. er den ikke længere omfattet af din ansvarsforsikring.

Er du medlem af en modelflyveklub, har du ofte en ansvarsforsikring gennem dem. Er det ikke tilfældet, skal du købe en separat ansvarsforsikring.


Kurv: [ ]