Terrorforsikringsordningen

Den 1. juli 2019 trådte en ny terrorforsikringsordning i kraft. Terrorforsikringsordningen betyder, at det fremover er staten, der udbetaler erstatning for skader, der opstår som følge af terror forvoldt ved brug af nukleare-, biologiske-, kemiske eller radioaktive våben (NBCR-terror).

Ordningen omfatter skader på ting, bygninger, køretøjer og både, og det er et krav, at genstandene er forsikret mod brandskade i et dansk forsikringsselskab.

For dig betyder det, at dine forsikringsvilkår bliver ændret, så skader omfattet af terrorforsikringsordningen fremover ikke er dækket af dine egne forsikringer i LB Forsikring.

Terrorforsikringsordningen minder om den stormflodsordning, der allerede eksisterer i dag. Men i modsætning til stormflodsordningen vil du dog først skulle betale til terrorforsikringsordningen, hvis skader omfattet af forsikringen opstår.

Hvis skaden sker

Terrorforsikringsrådet tager stilling til, om hændelsen falder ind under NBCR-terror. Hvis det er tilfældet, skal du anmelde skaden til os, da vi som dit forsikringsselskab skal behandle skaden og foranledige udbetaling af erstatning fra staten.

MainLayout.Basket [ ]