De fleste tænker ikke videre over, hvor cyklen står – før den pludselig er væk. Derfor kan det også være ekstra frustrerende, når den ikke står der, hvor du regnede med, uanset om den er flyttet, lånt, taget eller bare glemt.
I de situationer kan det gøre en stor forskel hurtigt at kunne finde cyklen igen. Det er netop det, en digital cykeltracker hjælper med.
Digital cykeltracker til medlemspris
Har du indboforsikring hos os, kan du købe en digital cykeltracker til medlemspris.

Har du indboforsikring hos os, kan du købe den digitale cykeltracker til en særlig medlemspris. Du bestiller ved at logge ind på Min Side, hvor du kan se medlemsprisen og gennemføre bestillingen.
Medlemsfordelen tilbydes, så længe lager haves.
Cykeltrackeren er designet, så den ligner en almindelig refleks og ikke signalerer, at der sidder en tracker på cyklen.
Det betyder, at den går i ét med cyklen og ikke er let at identificere, hvis nogen kigger på den og forsøger at finde ud af, hvad der kan fjernes.
Trackeren har én fast monteringsmulighed og sidder i langt de fleste tilfælde på sadelpinden, hvis den er rund.
Cykeltrackeren fungerer via Apples Find‑netværk, på samme måde som Apples Find og Find My.
Det betyder, at du kan se cyklens placering direkte i Find‑appen på din iPhone, hvis cyklen ikke står, hvor du forventer.
Cykeltrackeren virker derfor kun sammen med iPhone og andre iOS‑enheder.
Når du køber en digital cykeltracker til medlemspris, modtager vi almindelige oplysninger om dit køb, som navn, mailadresse, postadresse samt købsdato og antal.
Vi bruger oplysningerne udelukkende til analyse, så vi kan blive klogere på løsningen og vores arbejde med skadeforebyggelse. Oplysningerne bruges ikke til at vurdere dig eller dine forsikringer, og køb af cykeltracker påvirker ikke dine forsikringer hos os.
Selve placeringsdata håndteres af Apple via Find‑netværket. Vi kan ikke se, hvor din cykel er, og vi har ikke adgang til dine bevægelser.
Hvis du vil vide mere, kan du læse den fulde privatlivspolitik nederst på siden.

Den digitale cykeltracker hjælper dig med at lokalisere cyklen, hvis den ikke står, hvor du forventer.
Du kan også læse om Bikekey, som er en anden medlemsfordel, der gør cyklen tydeligt mærket og lettere at genkende, hvis andre støder på den.
Cykeltrackeren er af mærket Fixed Tag Reflector.
Trackeren skal parres med din iOS/Apple enhed først. Derefter monteres den bedst på din cykels sadelpind.
Trackeren har kun én monteringsmulighed, da den også fungerer som refleks. Det vil i langt de fleste tilfælde være på sadelpinden hvis denne er rund.
Tænd cykeltrackeren:
Fjern den gennemsigtige plaststrimmel fra bagsiden (hiv evt lidt hårdt!) af cykeltrackeren eller skru bagdækslet af og fjern plaststrimlen. Dette aktiverer batteriet og cykeltrackeren afgiver en opstartstone.
Parring med Apple’s FIND netværk:
Hold Tag Reflector tæt på din iPhone eller anden iOS/Apple enhed. Åbn Find (Find My) -appen, gå til fanen "Enheder” (”Devices”), tryk på "+" og vælg "Andet understøttet objekt" (”Other Supported Item“. Bevæg eller ryk Tag Reflector en smule for at gå i parringstilstand, og følg derefter instruktionerne i appen.
Tips:
Se evt. også tegning i den medfølgende brugervejledning.
Nej. For at kunne parre cykeltrackeren med din enhed er det nødvendigt, at din enhed (iPhone, iPad osv.) bruger iOS, da cykeltrackeren benytter Apple’s krypterede FIND netværk.