Det røde kort
Kaskodækningen omfatter dækning til hjælp ved kaskoskader og mekaniske skader i udlandet.
Du skal altid tage det røde kort med på bilferier i udlandet. Kortet indeholder en oversigt over, hvordan du er dækket i udlandet og kontaktoplysninger.
Brug for et rødt kort
Har du brug for et rødt kort, kan du udskrive et nyt på SOS Internationals hjemmeside
Download det røde kort som mobilapplikation
Har du iPhone eller Android mobiltelefon, kan du gratis downloade en app, som indeholder de informationer, der fremgår af det røde kort.
Læs om app'en på SOS Internationals hjemmeside
Det grønne kort
Det grønne kort beviser, at dit køretøj er ansvarsforsikret og gælder 1 år ad gangen.
Du har kun brug for det grønne kort, hvis du rejser til de tidligere østlande og visse lande uden for Europa.
Hvordan får jeg det grønne kort
Du bestiller det grønne kort på Mit Runa. Husk at bestille kortet i god tid.
Pr. 1/1-16 skal du have det grønne kort med til følgende lande
Albanien, Marokko, Aserbajdsjan, Moldavien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Hviderusland, Rusland, Iran, Tunesien, Israel, Tyrkiet, Makedonien, Ukraine
Kosovo accepterer ikke det grønne kort
Vær opmærksom på, at myndighederne i Kosovo ikke accepterer det grønne kort. Det er vigtigt, at du køber en ansvarsforsikring ved grænsen – ellers kan du risikere at blive tilbageholdt i forbindelse med et færdselsuheld.
Opstår der problemer, fordi du ikke har dit grønne kort med, kan du ringe til SOS International på +45 70 10 50 52.
International anmeldelsesblanket
Det er en god idé at printe en international anmeldelsesblanket ud og tage med til udlandet, hvis du skulle få et uheld med din bil, hvor et andet udenlandsk registreret køretøj er indblandet.