Privat

Erhverv

Din huskeliste til rejsen – og et par gode råd

Palmesus, storbyeventyr eller bjergvandring? Uanset hvor du er på vej hen, starter den gode rejse med den gode forberedelse.

Her har vi har samlet de vigtigste ting, du skal huske – både inden du tager af sted og mens du er af sted. Når der er styr på det praktiske, kan du bedre nyde eventyret.

Verdensrejse?

Husk at du skal tilvælge dækningen Verden på din rejseforsikring. Det kan du nemt gøre på Min Side.

Skal du på skiferie?

Husk at du skal tilvælge dækningen Skisport på din rejseforsikring. Det kan du nemt gøre på Min Side.

Længere end 60 dage?

Skal du være væk i længere tid end 60 dage, skal du huske at tilvælge dækningen forlænget rejseforsikring.

Tyveri og sikkerhed

Notér de vigtige telefonnumre

Skriv vigtige telefonnumre ned og opbevar dem fx i din feriebolig, så du nemt kan finde dem hvis du fx mister din mobil. Vigtige numre er fx til banken (kortspærring), teleselskab (mobilspærring) og nummeret til dit forsikringsselskab inkl. policenummer. Det sidste har vi gjort nemt for dig her: Hent rejsekortet

  • Tag billeder af værdifulde ting, du har med på rejsen, så du kan dokumentere, hvis noget bliver stjålet. Gem altid kvitteringer på dine dyre ting. 
  • Tag billeder af pas og billetter og gem dem et sikkert sted, hvis du får det stjålet på rejsen. 
  • Lad alle unødvendige kort blive hjemme
  • Fordel kontanter/kreditkort flere steder – fx i sikkerhedsboksen i ferieboligen og din taske. Opbevar også smykker og vigtige papirer i en sikkerhedsboks, hvis du ikke har dem på dig. 
  • Vælg en taske med lynlåslukning, som kan hænge tværs over brystet. 
  • Vær ekstra opmærksom hvis du bliver kontaktet på gaden, eller der er tæt af mennesker.
  • Efterlad ikke dine ting uden opsyn, fx for at gå i vandet på stranden.
 

Fly eller pakkerejser

  • Bestiller du en pakkerejse gennem et rejsebureau, så tjek om de er medlem af Rejsegarantifonden, så du kan få erstatning i tilfælde af konkurs
  • Har du kun købt flybillet, og går udbyderen konkurs, kan du måske søge om erstatning hos Rejsegarantifonden.
  • Bliver dit fly forsinket eller aflyst, kan du have ret til økonomisk kompensation fra flyselskabet.
 

Tyveri skal anmeldes til politiet på rejsemålet

Tyveri sket i udlandet kan kun anmeldes til dansk politi, hvis det er begået i et andet EU-land. Det bedste vil dog altid være at anmelde tyveriet i det land, hvor det er begået.