Privat

Erhverv
Kvinde taler i telefon på stranden

Solsikkelinjen hos Runa Forsikring

Solsikkelinjen er for dig, der lever med et usynligt handicap og kan have brug for ekstra tid og ro, når vi taler om dine forsikringer.

Når du ringer til Solsikkelinjen tager vi os god tid, gennemgår én ting ad gangen og hjælper dig i det tempo, der passer dig.

Ring til Solsikkelinjen på 33 95 76 00
Hverdage 8.30-16

Kvinde taler i telefon på stranden

Plads til alle

Som medlemsejet forsikringsselskab ønsker vi, at alle vores medlemmer får en tryg og god oplevelse, når de er i kontakt med os. Det gælder også, hvis du har brug for ekstra støtte i samtalen, fx på grund af usynlige handicap eller andre særlige behov.

Hvem kan bruge Solsikkelinjen
Når du ringer til Solsikkelinjen, ved vores medarbejdere, at du måske har brug for ekstra tid, tålmodighed eller hjælp. Behovene er forskellige fra person til person, og du behøver hverken have en bestemt diagnose, dokumentere dit behov eller bære en Solsikkesnor for at benytte linjen.

Hvad kan du forvente, når du ringer?
På Solsikkelinjen taler du med medarbejdere, der har fået træning i at møde mennesker med usynlige handicap. De er opmærksomme på at skabe en rolig og tryg samtale, give plads til pauser, tage én ting ad gangen og kommunikere tydeligt. Hvis der er noget, vi kan gøre for at lette samtalen for dig, må du meget gerne fortælle os det.

Solsikkelinjen ændrer ikke på dine forsikringer eller rettigheder som medlem. Den giver blot mulighed for ekstra hensyn og støtte under samtalen.

En del af Solsikkeprogrammet

Solsikkelinjen er en del af Solsikkeprogrammet, som også står bag den grønne Solsikkesnor. Solsikken er et internationalt symbol på usynlige handicap, diagnoser og andre skjulte udfordringer. Den gør det muligt på en enkel måde at signalere, at man måske har brug for lidt ekstra tid, forståelse eller hjælp i hverdagen, hvad enten det er på arbejdspladsen, i butikker, den kollektive trafik eller det offentlige rum.

Læs om Solsikkeprogrammet