Privat

Erhverv

Bilforsikring: spørgsmål og svar, når du vil anmelde en skade

Skal jeg også anmelde reparation og udskiftning af skadede ruder?

Du skal have en kaskoforsikring, for at du kan få dækket glasskader og stenslag.

Du kan ringe til en af vores samarbejdspartnere, Carglass (45 20 40 35) eller Dansk Bilglas (70 11 55 55).

Du kan også bestille tid til reparation direkte på deres hjemmesider:

Bestil tid online på Carglass' hjemmeside.

Bestil tid online på Dansk Bilglas’ hjemmeside.

Skal din forrude udskiftes på grund af stenslag, bliver du opkrævet normal selvrisiko, medmindre du har valgt at supplere kaskoforsikringen med Udvidet glasdækning.

NB: Du skal ikke udfylde en skadeanmeldelse, hvis du kun har fået en glasskade på bilen. Er der andre skader på bilen end glasskaden, skal du anmelde skaden til os via Min Side.

Må jeg selv bestemme, hvilket værksted jeg vil bruge? Og har I en liste med fordelsværksteder?

Ja – du kan som udgangspunkt selv bestemme. Men hvis du vælger et andet værksted end fordelsværkstederne, kan vi ikke give dig den forøgede reklamationsret og lånebil og sikre, at du får optimal service.

Valg af fordelsværksted
Når du anmelder en skade online via Min Side her på hjemmesiden, har du mulighed for selv at vælge fordelsværksted i skadeanmeldelsen.

Du kan først se listen over fordelsværksteder, når du anmelder din skade.

Hvis du ringer til os, kan vi også henvise til et fordelsværksted, som stiller en lånebil til rådighed i reparationsperioden.

Må jeg stille mit køretøj på værksted, før jeg har indsendt en skadeanmeldelse?

Ja, er du kaskoforsikret hos os, kan du til enhver tid stille køretøjet på værksted.

Husk at informere værkstedet om, at du er kaskoforsikret hos os, og at de skal kontakte Taksatorringen for at opgøre skaden inden reparationen starter.

Du skal anmelde skaden online til os efterfølgende via Min Side. Hvis du har spørgsmål til skaden, kan du ringe til os i vores åbningstid - og vi opretter skaden med det samme.

Der er kun sket skade på modpartens køretøj, skal jeg også anmelde det?

Ja, du skal anmelde alle ansvarsskader til os.

Selv om der kun er sket skade på modpartens køretøj, skal vi stadig tage stilling til kravet fra modpartens forsikringsselskab ud fra din skadesanmeldelse.

Kan jeg være sikker på, at kun den aktuelle skade på modpartens køretøj udbedres?
Det er altid uvildige taksatorer, der vurderer forsikringsskaderne for at sikre, at det kun er den aktuelle skade, som tages med i reparationen. 
Stiger prisen på min forsikring, hvis jeg har haft en skade?
Alle vores kaskoforsikringer (med undtagelse af kaskoforsikring på visse motorcykler) er fastprisordninger. Det betyder, at din pris ikke stiger, selv om du har haft en skade.
Hvad er fordelene ved de fordelsværksteder, I er tilknyttet?
  • Vælger du et af de værksteder, vi anbefaler, får du bl.a. stillet lånebil til rådighed i reparationstiden.
  • Du får 100 fri km pr. dag i låneperioden ekskl. brændstof. Kørsel herudover koster max 3 kr./km. Selvrisiko ved skade udgør max 5.000 kr. Frikøb af selvrisiko ved skade kan tilkøbes og udgør max 100 kr. pr. dag, dog højst 500 kr. for låneperioden. Ved skade på lånebilen vil selvrisiko eller selvrisikoforsikringen være for egen regning.
  • Taksatorringen kontrollerer alle værksteder, vi har en aftale med. Værkstedet har forpligtiget sig til at udføre reparationen efter bilfabrikkens forskrifter. Reklamationsretten på reparationen udvides med 1 år ud over de 2 år, som er lovpligtigt, dvs. 3 år i alt.
  • Taksatorringen har udvalgt vores værksteder primært på baggrund af deres kvalitet og kundeservice.

Vær dog opmærksom på, at ved totalskade eller glasskade stilles der ikke fri lånebil til rådighed.

Bemærk desuden, at det ikke er muligt at få stillet lånebil til rådighed samt støvsugning og vask af bil ved benyttelse af Carbucks ApS. 

Til gengæld får du:

  • Hurtigere reparationstid og dermed kortere tid på værksted.
  • Større fokus på reparation og udbedring af skade frem for udskiftning af dele.

Bemærk, at lånebilen først stilles til rådighed på tidspunktet for indlevering af bilen til reparation.

Dækker kaskoforsikringen lejebil eller lånebil?

Når du anmelder en kaskoskade online under Min Side her på hjemmesiden, har du mulighed for selv at vælge fordelsværksted i skadeanmeldelsen. Hvis du ringer til os, kan vi også henvise til et fordelsværksted, som stiller en lånebil til rådighed i reparationsperioden.

Hvis din bil bliver totalskadet eller stjålet, har du mulighed for at få en lejebil uden beregning via vores samarbejdspartner. Du skal selv betale selvrisiko ved skade på lejebilen. Hvis du vil høre mere om muligheden for lejebil, kan du ringe til os.

Er en modpart ansvarlig, og har du udgifter på lejebil, er der tale om et personligt krav (afsavnskrav), som du skal rette direkte over for modpartens forsikringsselskab. Du kan læse mere om afsavn på www.forsikringogpension.dk

Skal jeg også anmelde skader, hvor det er en modpart, der er ansvarlig?

Ja, når du er kaskoforsikret, er det dit eget forsikringsselskab, der behandler skaden og efterfølgende retter krav til modpartens ansvarsforsikring.

Er du kun ansvarsforsikret, skal du selv henvende dig til modpartens forsikringsselskab, som skal behandle sagen.

Hvor ser jeg, hvor meget jeg har i selvrisiko?

Du kan finde din selvrisiko sammen med policeoversigten under Min Side her på hjemmesiden.

Vær opmærksom på, at der ved skader, hvor der kun er sket skade på modpartens køretøj eller andre ansvarsskader, også opkræves selvrisiko.

Skal jeg selv afmelde mit stjålne køretøj?

Nej, hvis du er kaskoforsikret, afmelder vi dit køretøj, hvis det ikke er fundet efter 4 uger.

Vær opmærksom på, at det kan få betydning for din ret til erstatning/reparation, hvis du alligevel afmelder bilen via skat.dk, og bilen genfindes med skader efter denne afmelding. Det skyldes, at både ansvars- og kaskoforsikringen ophører på bilen fra afmeldingsdatoen.

Er din bil kun ansvarsforsikret, er det op til dig, hvornår du vil afmelde bilen.