Privat

Erhverv

Når du skal flytte - hvad skal du vide?

Der kan være meget at holde styr på under en flytning. Hos os behøver du ikke gøre så meget, det meste går af sig selv. Det kan dog være en god idé at kigge dine forsikringer igennem, hvis der er sket ændringer i dit liv.

Du behøver ikke melde adresseændring 

Vi får automatisk den nye adresse, når du skifter den hos Folkeregisteret. Derfor behøver du ikke kontakte os, når du får ny adresse. 

Beskyttet adresse

Har du hemmelig eller beskyttet adresse, skal du dog kontakte os, for så får vi den ikke automatisk.

Hvad med forsikringerne?  

I takt med at dit liv ændrer sig, ændrer dit behov for forsikringer sig også. Har du købt hus? Har du arvet eller købt dyre ting til hjemmet? Har du skiftet job? Har du fået børn? Er du blevet gift? Er du blevet skilt? Er du gået på pension? Har du mistet din samlever? Og meget mere.

Du kan selv tilpasse dine forsikringer på Min Side, du kan fx tage dækninger og tilvalg af og på, ændre summer og selvrisici mv. Vi hjælper dig selvfølgelig også gerne med den helt rigtige løsning til netop dig og din livssituation. 

Log på Min Side

Indboforsikringen

Indboforsikringen gælder på gammel og ny adresse i 3 måneder fra overtagelsesdatoen af din nye bolig, vare flytningen længere skal du kontakte os. Prisen på din indboforsikring er beregnet efter, hvor du bor. Den kan derfor godt ændre sig, når du flytter. 

Vær opmærksom på, om du har fået nye og dyre møbler, computere eller andet til hjemmet, eller om I er blevet flere eller færre i boligen, der gør, at du skal hæve – eller sænke summen på dit indbo.

Opmagasinering

Hvis du i forbindelse med flytningen skal have opmagasineret noget af dit indbo, dækker vi ved brand, indbrudstyveri og vandskade, når du opmagasinerer hos opmagasineringsfirmaer i et godkendt opbevaringsmagasin, en godkendt flyttevogn eller container. Vi skal dog have besked om opmagasineringen. 

Vær opmærksom på, at penge og særlige private værdigenstande, fx guld, sølv, smykker og lignende, ikke er dækket under opmagasinering.

Bilforsikringen

Har du din bilforsikring hos os, kan den ligesom indboforsikringen bliver billigere eller dyrere, da prisen også afhænger af, hvor du bor.

Ulykkesforsikringen

Har du skiftet job og branche, kan du have ændret risikogruppe, der kan gøre forsikringen billigere eller dyrere, da prisen er sat efter, hvad du laver. Du bør også overveje, om du skal være dækket hele døgnet eller kun i fritiden.

Køb forsikringer digitalt

Har du brug for nye forsikringer, fordi du har fået hund, sommerhus eller andet, kan du købe de fleste af vores forsikringer digitalt, det er nemt, og du kan gøre det, når det passer dig.

Se alle forsikringer