Privat

Erhverv
Mand sidder i stolen med sin telefon i hånden, hvor indboforsikringen også dækker elektronik.

Beskyt dig mod svindel på nettet

Vi deler dagligt personlige oplysninger online – når vi handler, kommunikerer, streamer og administrerer vores liv. Derfor er det vigtigere end nogensinde at beskytte sig mod digitale trusler.

Med din indboforsikring hos os har du fri adgang til Cyberhjælp. Her får du både konkrete råd til sikker online adfærd og akut hjælp, hvis du bliver udsat for digital svindel eller krænkelse.

Mand sidder i stolen med sin telefon i hånden, hvor indboforsikringen også dækker elektronik.

Har du brug for hjælp?

Du kan altid ringe til Cyberhjælps døgnåbne hotline på 70 25 60 12, hvis du er det mindste i tvivl om svindel eller cyberkriminalitet. Det er vores samarbejdspartner Mehrwerk, der tager telefonen*.

Har du fx modtaget en sms, som du mistænker, kan være svindel, eller et opkald der virker lidt underligt, så ring og få et godt råd inden du går videre. Du behøver ikke at stå alene med tvivlen.

Kræver din sag digital oprydning eller dialog med websites, sociale medier eller kreditorer, kan du også få hjælp til det.

* Vi tilbyder Cyberhjælp i samarbejde med Mehrwerk. Ved opkald er det Mehrwerks persondatapolitik, der gælder.

Er du blevet udsat for ID-tyveri?

  • Spær dine bankkonti – ring til banken, gør det online eller i din bank-app
  • Ring til Cyberhjælp på 70 25 60 12, og følg vejledningerne herfra
  • Anmeld ID-tyveriet til politiet
  • Kontakt din e-mailudbyder, hvis nogen har overtaget din mailkonto, og skift dit kodeord med det samme
  • Kontakt Folkeregisteret, så de kan registrere misbruget på dit CPR-nummer
  • Send varer retur, du ikke har bestilt, og afvis regninger
  • Se eksempler på standardbreve til firmaer mv., hvor din identitet er blevet misbrugt

Hvis du mister eller sælger din telefon

Tøm din mobil, computer osv., før du sælger dem. Mister du din mobil, så få spærret dit SIM-kort, så andre ikke kan få adgang til dine data. Anmeld til politiet og få en IMEI-spærring – og spørg gerne om hjælp.

Hvad er cyberkriminalitet?

Identitetstyveri - Cyberkriminelle misbruger dine oplysninger til at optage lån, hæve dine penge eller bruge dit navn eller profil til at chikanere dig eller andre.

Phishing og smishing - Cyberkriminelle sender falske mails (phishing) og sms’er (smishing) til dig for at franarre dig dine personlige oplysninger, fx dine MitID-oplysninger, ofte med troværdige firmaer som afsendere. Vær kritisk, hvis nogen beder om dine personlige oplysninger. Søg selv hjemmesiden frem og undgå falske links.

Online afpresning - Cyberkriminelle installerer en virus (ransomware), der krypterer dine filer og kræver penge for at åbne dem igen.

Misbrug af billeder - Når du deler billeder på sociale medier, kan du miste kontrollen over dem. Tænk over, hvem der får adgang til dine billeder, inden du deler, og hvem der kan finde på at videresende.

Seks råd til digital sikkerhed

Tjek linket, før du klikker

Brug lidt tid på at sikre dig, at du klikker på et ‘ægte’ link fra en virksomhed eller udbyder, eller om det virker som snyd. Hold musen hen over linket for at se, hvor linket fører til og klik ikke, hvis du er i tvivl. Du er altid også velkommen til at ringe til Cyberhjælp og få hjælp.

Flere gode råd til digital sikkerhed

  • Gem ikke adgangskoder til sider, der indeholder følsomme personoplysninger, og log altid ud fra sider, hvor du er logget på, især på offentlige computere. Det er ikke nok at lukke vinduet ned.

  • Beskyt dit trådløse netværk med et stærkt kodeord.

  • Brug kun trådløse netværk med kodeordsbeskyttelse. Skal du bruge et åbent trådløst netværk, så undgå at sende følsomme data. Del evt. netværk via din mobil.

  • Brug en kameraskjuler på din computer, hvis du mistænker, at nogen kigger med.

Pas på dine data

  • Vær opmærksom på, hvordan du deler dit CPR-nummer, og del det aldrig på sociale medier eller fx på dit CV.

  • Brug en krypteret e-mail eller portalløsning, hvis du har brug for at sende dit CPR-nummer til fx bank, forsikringsselskab eller en myndighed, hvor I har aftalt, at det skal sendes til.

  • Du kan lave en kreditadvarsel på dit CPR-nummer. Det kan relevant, hvis du har mistet dit pas eller kørekort, eller du er bange for, at det bliver misbrugt. Læs om kreditadvarsel på borger.dk.

  • Sørg for, at man ikke kan læse dit CPR-nummer eller andre personfølsomme oplysninger på det papiraffald, du smider ud.

Vidste du at...

Når du er medlem hos os, er du en del af LB Foreningen, der bl.a. støtter kurser i digital sikkerhed i folkeskolen og bogen ’digitalt selvforsvar’, der er en guide til alle, der gerne vil have mere kontrol over deres data og digitale liv.
Download guiden her